Elsk dit vækkeur – Det er psykisk fitness

Det har været en lang og hård mandag. Du har holdt dig til din medbragte grønne frokost-salat, og spist tilsvarende sund aftensmad… Og pludselig er det umuligt at modstå den forbandede Ritter Sport, du har liggende bagerst i køleskabet.

Selvkontrol – eller mangel på samme – er et fænomen, vi alle kender. Vi udøver selvkontrol næsten hele tiden, men hvad vil det egentlig sige?

Selvkontrol er det vi gør, når vi, på et hvilket som helst tidspunkt, har lyst til at gøre én ting, men vælger at lade være, og i stedet gør noget andet. Det kan være kl. 6.00 om morgenen, når dit elskede vækkeur, for fuld smadder, tager fat på dagens klagesang, og flår dine skønne drømme i 644.378 stykker. Du åbner dine søvnige øjne og tænker: For sa%#+, hvor ville jeg hellere amputere min højre pegefinger med en neglefil end at stå op lige nu. Alligevel sker det på fortryllende vis, at du får rejst dig fra dynerne, og slæbt din livløse krop ud til den kop kaffe, der ender med at sætte gang i hele maskineriet. Her er der faktisk sket det, at du har udøvet selvkontrol. I virkeligheden ganske simpelt. Men når vi nu sådan uden videre kan modstå fristelsen til at sove noget mere, hvorfor er det så, at vi ikke altid kan gå forbi den lokale is-kiosk, uden at købe en is? Vi ved jo godt, at vi burde lade være.

Screen Shot 2015-04-21 at 20.37.15En begavet fyr ved navn Roy F. Baumeister fra Florida, har forsket en hel del i selvkontrol, og han har opdaget, at vores selvkontrol på mange måder minder om en muskel. Denne sammenligning gælder på flere forskellige måder:

For det første er det sådan, at når vi træner en muskel – f.eks. i et fitnesscenter – så bliver den stærkere, og det betyder, at den kan løfte noget, der er tungere. Det samme gælder for vores selvkontrol. Jo mere selvkontrol vi udøver, jo mere selvkontrol får vi… Men det er smartere endnu. Hvis jeg har trænet med håndvægte i et år, og er blevet stærkere i mine arme, så kan jeg selvfølgelig løfte flere forskellige tunge ting; ikke kun håndvægte. Det samme gælder for vores selvkontrol. Lad os sige, at jeg hver dag i flere måneder, tvinger mig selv til at skrive en sides tekst med venstre hånd (jeg er højrehåndet). At skrive med den modsatte hånd kræver meget selvkontrol, hvilket betyder, at jeg træner min selvkontrol-muskel. På denne måde har jeg så fået mere selvkontrol, og det ville så f.eks. gøre det lettere for mig, at stoppe med at ryge. Altså: Hvis vi træner vores selvkontrol på et specifikt område, bliver den stærkere generelt.

Screen Shot 2015-04-21 at 20.48.11For det andet kender vi f.eks. fra atletikken til, at når man begynder at blive træt i sine muskler, begynder man også at spare på sine kræfter. Det samme gælder for folk, der har en forventning om, at de skal til at gøre noget, der kræver meget selvkontrol. Eksempel: “Om lidt skal jeg pudse vinduer, så nu spiser jeg lige den her muffin til min kaffe, og så går jeg igang”. 

Sidst men ikke mindst er der også historier om folk, der har været i stand til at løfte umenneskeligt tunge genstande, fordi det har handlet om liv og død. Sagt på en anden måde har vi et reservelager af styrke, som vi kan lukke op for i en nødssituation. Det samme gælder for vores selvkontrol. Hvis vi skruer op for “gevinsten”, vil de fleste være i stand til at finde lidt mere selvkontrol frem. Det kunne være lige når du kommer hjem fra arbejde, og ikke engang magter at tage skoene af, inden du falder om på sofaen. Hvis din chef ringede, og tilbød dig fem gange din normale timeløn, ville du sandsynligvis godt kunne klare et par timer mere.

Som sagt har den kære Baumeister forsket en hel del i selvkontrol. For at illustrere, hvordan den slags forskning kan se ud, kommer her et eksempel på et af hans forsøg. Baumeister rekrutterede en gruppe af mennesker, som han inddelte i tre forskellige grupper. På et bord lå nogle stykker chokolade og nogle radiser. Den ene gruppe blev bedt om at spise et stykke chokolade (hvilket må siges at være det mest attraktive); Den anden gruppe blev bedt om at spise en radise; Og den sidste gruppe blev ikke bedt om at spise nogen af delene. Antagelsen var, at det ville kræve mindre selvkontrol at spise chokolade, frem for at spise radiser. Efter at have spist enten det ene eller den andet, blev alle grupperne sat til at løse en tænke-opgave af en art (som så bare ikke lige havde en løsning). Det viste sig, at dem, der havde spist chokolade, og dem, der ikke havde spist noget, kæmpede med opgaven i længere tid end dem, der havde spist radiser. Radise-spiserne gav altså i gennemsnit hurtigere op. Konklusionen på dette forsøg blev, at radise-spiserne havde brugt noget af deres selvkontrol på det sunde valg, og derfor ikke havde lige så meget tilbage til at arbejde med den uløselige og kedelige opgave. 

Alt i alt tyder forskningen altså på, at vi alle besidder en begrænset mængde af selvkontrol, som vi så vidt muligt sparer på. Når vores selvkontrol-batteri er næsten tomt, kræver det særligt ekstreme omstændigheder, før vi kan kontrollere os selv. Heldigvis er selvkontrol-batteriet genopladeligt, og derfor kommer vi langt med en god nats søvn, hvor vi ikke behøver at holde os selv i kort snor; Eller måske bare en lørdag aften, uden begrænsninger på vinen og det blandede slik. Med denne viden om vores selvkontrol, virker det også pludselig ganske logisk, at det kan være nærmest umuligt at begynde at motionere samtidig med, at man skal skifte til sundere kostvaner.

healthy-vs-unhealthy… I øvrigt er det her blog indlæg en uendeligt god undskyldning for at spise chokolade om aftenen, og lade opvasken stå til imorgen.


Kilder:
Baumeister, R. F., Vohs, K. D. & Tice, D. M. (2007). 
The Strength Model of Self-Control. Current Directions in Psychological Science, 16 (6). 

http://en.wikipedia.org/wiki/Roy_Baumeister

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *